Slået op d.

Under- og overstimulering nutidens hundesygdom!

Understimulering og overstimulering kan føre til hundesygdom

Indledning

Tit hører vi hos NordPet ”er det ikke skønt at jeg har reddet denne hund eller blot: Se hvor glad min hund er.” Ofte undrer vi hos NordPet os over om vi står og kigger på den samme hund. NordPet tror at folk (og ikke bare hr. og fru Danmark, men bestemt også uddannede) tit ser det hjertevarmende mirakel og ikke hunden som hund. Jo mere personen taler og bliver opløftet, jo mere ser vi en hund, hvis mirakel er miserabelt. En hund, der snapper efter vejret, ørerne tilbagetrukket, savler, store øjne, angst bare ejeren går et skridt væk, laver udfald og undgår kontakt overfor fremmede. Hvorfor ser vi så forskelligt på hunden? Overstimulering (ofte pga. understimulering) er nutidens hundesygdom. Hunden må ikke kede sig? Det er i mange kredse fuldstændig eksploderet og hunde aktiveres uhensigtsmæssigt. Nogle racer er mere udsatte for stresspåvirkning end andre og de er ofte kategoriseret som arbejdsnarkomaner. Derfor stimulerer vi endnu mere og derfor bliver de endnu mere udsatte. Hvis flere ejere var på vagt overfor underliggende tegn på stress, ville færre hunde snappe, knurre, bide.

Lav i stedet for ingenting!

Mental aktivering giver en hund i balance og vi undgår dermed adfærdsproblemer

Før eller senere vil hundens adfærd være et tydeligt barometer på om hunden er stresset eller ikke. Hvalpe og unghunde som udsættes for alverdens aktiviteter, forskellige former for stimulanser eller intensiv miljøtræning i en stor pærevælling, vil opføre sig på en helt anden måde end dem der får lov til at vokse op i fred og ro og bare være med. I modsætning til hvad de fleste tror, bliver aktiverede (læs overaktiverede) og veltrænede (læs ”for” lydige) hvalpe ofte svære at håndtere som unghunde, fordi de er blevet udsat for langt flere indtryk end de har ressourcer til at håndtere, hvilket giver stressede og overaktive hunde.For at drage paralleller til menneskeverdenen er aktive mennesker dygtige mennesker, trods bivirkninger som for højt blodtryk, hjerteinfarkt, mavesår, hovedpine… Det er ligesom vi ikke ser forbindelsen mellem årsag og virkning. For vore børn gælder det samme. Folkeskolebørn er meget hårdt ramt af forskellige stresssymptomer. I skolen, i børnehaven, i fritidsklubben udsættes børnene for forskellige stimuli som i sig selv ”jager livet ud af dem”. Børnene farer mellem klaverskolen, computeren, TV´et (om ikke for andet, så får far og mor fred), danseskolen, spejderhytten, fodbold, rideskolen, hundetræning og vennerne. Derudover skal de også klare det ordinære skolearbejde med tilhørende lektier. Udeomkring dette menageri, står en mængde voksne som bare vil barnets ”bedste”. Vi gør de samme fejltolkninger – og mister derved alle varsler eller symptomer på stress – med hunde, som vi gør med børn: Vi tror at et barn der råber og skriger, støjer, kan ikke sidde stille og farer rundt, er lykkeligt og glad, mens de stille og rolige, som ikke gør så meget væsen af sig, er hæmmede og undertrykte. Naturligvis kan det godt være sådan, men sædvanligvis er det sådan at den første gruppe børn helt enkelt er overstimulerede og stressede, mens den anden gruppe har haft held til at bibeholde sin harmoni. Denne kombination af råben og skrigen, faren rundt og tusinde af indtryk giver disharmoni og stress. Vi får børn der slås, mobber, ukoncentrerede, kan ikke sidde stille, afbryder i et væk og brokker sig. De lider af stresssymptomer. Set ud fra det synspunkt at vi er mennesker og handler menneskeligt er det jo ikke så underligt at vore hunde undergår samme behandling. Hundene lever jo i vor verden, i vor tid, med vore forestillinger og vurderinger.

Der er enighed om følgende stressorer:

  • Kamplege som medfører at hunden bliver hård i munden (holder fast), bider og tager fat i arme, ben, tøj, linen.. og ikke bare på den person eller de ting det indlæres via, men der generaliseres hurtigt. Derudover truer det relationen, fordi hvor har man hinanden.
  • Løbe efter og hentelege som medfører fikseringer. En manisk adfærd, der absolut ikke synes at være kontrol over. Der er vel ingen der alvorligt kan mene at manisk adfærd er ”sjovt”? Det er absolut ikke naturligt. I naturen ville en vild hund aldrig få mulighed for at dræbe et bytte så ofte – så megen føde er der slet ikke!
  • Leg med andre hunde er vigtigt for hvalpe og hører barndommen til. Leger du med legoklodser i din frokostpause? I naturen leger artsfæller ikke, medmindre de kender hinanden godt. Så hunde skal ikke for enhver pris sættes i situationen.
  • Gåture og motion øges naturligt når hunden bliver 5-7 måneder, fordi den helt naturligt bliver mere aktiv, rastløs og lidt mere krævende. Men er det nu også bevægelsesbehovet der øges eller kan det være en lille hormonpåvirkning som giver sig til kende? Eller kan det være hvalpens almene bevågenhedsgrad der øges og at vi automatisk tolker dette som at hunden har brug for at røre sig mere. Jo mere stimulans og jo mere aktivering hvalpen har fået, jo mere rastløs og aktivitetskrævende bliver den som unghund – den er jo allerede kørt ind på det spor. Det handler om at kunne skelne, observere og tilrettelægge. Der kan ikke gives en recept på det rigtige forhold generelt.
  • Isolering. Der findes hunde der knapt nok får nogen form for stimulering eller afveksling og lever uden andre afbrud i hverdagen end en enkelt gåtur. Dette er understimulering. De tilbringer en stor del af sin tid i en løbegård, køkkenet, entreen eller i et bur og herudover i sit eget rum om natten. Dette i sig selv synes ikke at påvirke hunden synderligt, MEN at leve et liv uden stimulans eller isoleret og afskåret fra familien er helt imod en hunds basale behov. Hunden er et socialt dyr.
  • Kombinationen af under- og overstimulering er en meget ond cirkel. Hunden overstimuleres gennem diverse aktiviteter (fordi vi får dårlig samvittighed over at hunden er overladt så meget til sig selv) og understimuleres i andre henseender (er for meget alene). Vi får en hund der bliver uhåndterlig og overskruet og så tager vi den heller ikke med mere og den bliver endnu mere understimuleret.
  • Mængden af krav og restriktioner. Vi har alle – hund som menneske – behov for at kontrollere og forstå vore omgivelser, hvordan de fungerer og hvad som forventes af os. Vi vil gerne vide, hvad der leder til hvad og hvordan vor adfærd kan påvirke omgivelserne. Dette etableres ved at prøve sig frem og ikke ved at blive guidet og kommanderet. Mister vi den kontrol, bliver vi usikre og kommer i ubalance med os selv og omgivelserne. Samtidig har vi en stor kapacitet til at kunne klare forskellige påvirkninger, MEN der findes en grænse. En normal, men ganske overset stressfaktor som hunde udsættes for i al for stor mængde er krav og restriktioner. En hund som udsættes for mange krav og som ikke oplever at kunne påvirke sine omgivelser risikerer at tabe kontrollen. Reaktionen på dette kan variere alt fra at hunden bliver hjælpeløs eller frustreret til at blive aggressiv. Det mest normale er at hunden havner midt i mellem disse to ekstremer og opfører sig temmelig velopdragen, men pludselig mister besindelsen og opfører sig uventet aggressivt mod andre hunde eller mennesker i familien. Der skal være balance i regnskabet over følelsesmæssig investering og krav for at forebygge at kravene bliver stressende. Kravene skal også være rimelige at opfylde og hunden må kunne forstå, hvilke krav som stilles og også have de ressourcer der skal til for at kunne opfylde dem. Derfor er regel 1: Vi skal sikre os at vi har givet hunden det kendskab der skal til for at kunne forstå og opfylde vort krav. Når vi taler straf eller irettesættelse er der ofte brug for at definere hvad disse ord egentlig betyder. For nogle betyder det at man sparker, slår hunden eller i hvert fald er temmelig hårdhændet. Men man bliver også nødt til at se det fra hvordan modtageren – i det her tilfælde hunden – oplever irettesættelsen. En irettesættelse – se fra hundens side – kan være alt fra høj røst, nej, dask med avisen, ryk i øret, tryk i mundvigen, pinning, en hånd ind i munden/halsen, tage fat i halsbåndet eller truende stirren i øjnene og til det absolut grove artilleri som at lægge hunden om på ryggen, sætte sig på den eller bide den over næsen. Smådasken og småniven er også afstraffelse. At straffe påvirker ikke hundens vilje og giver sjældent langvarige resultater. Anvendes dette ofte og ensidigt kan det give den stik modsatte effekt end det man ønsker og man kan fremforme en aggressiv, underlegen, angst eller alment opskruet og blokeret hund. Man kan pludselig komme i en situation, hvor det er nødvendigt at blive ganske hårdhændet. Hunden er måske på vej ud på motorvejen. Der vil absolut intet ske omkring jeres relation. Det farlige er dagligdagens mange ”fy”, ”nej”, ”ryk i snor”, ”tage fat i halsbånd”, ”læg dig”… der ryster fundamentet i relationen og fratager hunden sin fornemmelse af kontrol.

Hvorfor stress afhjælpning?

  • Der er mange årsager til hvorfor det er vigtigt at fokusere på stress indikatorer:
  • Stress er en underliggende universal årsag til aggression
  • Stress kan have en negativ virkning på hundens sundhed
  • Hundens evne til at lære er forringet ved stress
  • Hunde responderer dårligt på signaler, når de er stressede
  • Negativ klassisk betingning kan indtræffe som et resultat af stress

Pga. Disse årsger og flere er det værd at lære at se tegnene og tage skridt til at gøre livet lidt nemmere for din hund.Herunder er nogle stress adfærd, som vi ofte overser.Ved hver adfærd skal man først og fremmest finde stressoren og dernæst finde ud af, hvordan du kan nedsætte intensitetet af dette stimulus.Ofte taler vi afstand (fx til et barn, en anden hund, en larmende støvsuger, en person i uniform..)Hvis det er muligt, fjernes stressoren fra hundens miljø helt. Hvis fx hunden er stresset pga. Ubehagelig verbal korrektion, kvælerhalsbånd eller andet, så stop. Er der tale om en stressor, der ikke kan fjernes må der iværksættes et kontrabetingnings og desensibiliseringsprogram, således at hundens association med stressoren ændres fra negativ til positiv.Herved fjerner vi en udløser for stress og derved mulig aggression. 

Tegn på stress

Anoreksi

Stress forårsager nedsat appetit. En hund der ikke vil spise moderat til ekstrem lækre guffer, kan blot være overmæt eller optaget af noget andet, men det er oftere et tegn på stress.

Pacificering/underkastelse

  • Pacificering = formildende
  • Underkastelse = underlegen

Disse indikerer ikke altid stress. De er vigtige kommunikationsredskaber i hverdagen i sociale fredelige relationer. De præsenteres ofte i rolige, stress fri relationer. Udvises oftest af lavere rangerende overfor højere rangerende medlemmer i en social gruppe.Formål: at skabe ro i gruppen og give sikkerhed for lavere rangerende medlemmer. Udvises de sammen med anden adfærd, kan de være en indikator på stress

Pacificerings og underkastelsessignaler:

Langsomme bevægelser

Lavere rangerende hunde synes at bevæge sig langsommere

Slikken om munden

Lavere rangerende hunde slikker de højere rangerende hunde i mundvigene

Sidde/ligge/vise bug

Lavere rangerende hunde udviser underkastelse ved lavere kropsholdning og fremvisning af sårbare kropsdele

Vende hovedet væk/undgår øjenkontakt

Laverende rangerende hunde undgår øjenkontakt og viser siden af halsen

Avoidens (undgåelse)

Hunde vender sig væk; dukker sig; undgår håndtering og guffer

Pandefurer

Rynker eller muskelfurer i hundens pande og rundt om øjnene (smilerynker)

Fordøjelsesproblemer

Opkast og diarré kan være et tegn på sygdom eller stress; fordøjelsessystemet reagerer kraftigt på stress. Køresyge er ofte en stress reaktion

Overspringsadfærd

Dette er adfærd udvist som en måde at løse en indre stress konflikt på der ikke har med relationsforhold at gøre.De kan observeres hos en hund der er stresset og isoleret (fx en hund alene hjemme, i venteværelset hos dyrlægen) som differentierer dem fra adfærd, der har med relation eller hierarki at gøre

  • Blinke med øjnene
    • Med en hastighed højere end normalt – flakkende
  • Slikken om næsen
    • Hundens tunge kommer til syne én eller multiple gange
  • Klapre tænder
  • Klø sig
  • Ryste sig
    • Som var hunden våd, men den er tør
  • Gabe
  • Savlen
    • Kan være en indikator på stress eller en respons på mad eller en indikator på skade i munden
  • Overdreven soignering
    • Hunden slikker eller gnaver i poter, ben, hofter, hale og genitial områder og måske selvdestruktion
  • Hyperaktivitet
    • Hektisk/vanvittig adfærd, rastløs vandren frem og tilbage, nogle gange fejlfortolket som ignorering eller ”overvældet” ejer

Immunsystems problemer

  • Langvarig stress svækker immunsystemet
    • Immunrelaterede problemer nedsættes hvis hundens overall stressniveau nedsættes

Manglende kontakt/fokus

  • Hjernen har svært ved at forabejde informationer under stress

Usikker

  • Læner sig op ad/velcro, klæbende
    • Den stressede hund søger kontakt med mennesker til beroligelse
  • Lav kropsholdning
    • ”lusket”, opfører sig som ”skyldig” eller ”lumsk” (alt er fejlfortolkninger af hundens kropssprog) og kan være indikatorer på stress
  • Tagen omkring med munden
    • Vil gerne bruge munden på menneskets hud. Kan være hvalpe udforskning eller voksen dårlige manerer, men kan også være et udtryk for stress, gående fra blid nappen (loppe bidning) til at tage hårdt fat ved guffer og til smertefuld hård tagen fat, snappen eller biden

Ocd (tvangsneurose)

  • Her ses indbildt fluesnappen, lys og skygge jagt, hale jagt, pica (æde ikke ædelige ting), sutten i hofteområde, selvdestruktion mv.
  • Mens ocd sandsynligvis har en stærk genetisk komponent er adfærden i sig selv normalt udløst af stress

Hyperventilere

  • Hurtig overfladisk vejrtrækning eller tung vejrtrækning uden at hunden har det varmt eller lige har anstrengt sig fysisk

Stive bevægelser

  • Spændinger kan forårsage udpræget stivhed i ben, krop og hale bevægelse

Strækken

  • For at berolige stress relateret muskelspænding, vil mange hunde gøre brug af dyb strækken (kan også ses efter hunden har sovet eller stået et sted i længere periode)

Svedige poter

  • Poteaftryk kan ses på gulvet, dyrlægebordet eller gummimåtter. Prøv at tjek underlag fx efter 3 min. Dæk

Ryster

  • Kan være pga. Stress eller kulde

Piben

  • Denne højt tonede vokalisering irriterer de fleste mennesker og er en indikator på stress.  Mens nogle vil fortolke det som begejstring, vil en hund der piber være stresset

Gaben

  • Specielt når hunden ikke synes træt i al almindelighed
  • Uden at skulle virke provokerende

Næsten en hvilken som helst konklusion har 2 sætninger:

  • ”hunden var altid god sammen med børn”
  • ”hunden bed uden varsel”

Begge udtalelser får mig til at krumme tæer.

De fleste mennesker der tror at deres hund ”er god sammen med børn” indser ikke at mange hunde kun tolererer børn – hundene er rent faktisk stressede ved børns tilstedeværelse – i hvert fald på et eller andet plan.Disse hunde viser normalt et lavt niveau af stress der burde advare en observant ejer således at de rent faktisk ikke tænker at små mennesker er så storartede.Hunde der rent faktisk ”er god sammen med børn” forguder dem; de tolererer dem ikke kun.De er henrykte når de ser børn og med vrikkende kroppe, logrende haler og sammenknebne øjne kan de ikke vente med at gå hen til børnene.Alt mindre end denne fornøjelses respons er kun tolerance.Når der ses bort fra undtagelsen idiopatisk aggression – aggression hvor der ikke er en registrerbar årsag – er ethvert bid provokeret set fra hundens perspektiv.Vi som mennesker kan føle at biddet ikke var retfærdigt eller passende, men set i bakspejlet følte hunden sig i god tro.I mange situationer er provokationen ret så indlysende: hunden var i snor; hunden havde et kuld hvalpe; barnet var ladt alene ude i haven med hunden der lige havde fået sin mad; barnet krammer hunden; barnet tager fat i hunden; barnet bøjer sig ind over hunden; de kender ikke hinandenI hver af disse situationer var hunden stresset over sin tærskel for at kunne kontrollere biddet.Bliv bevidst om stress.Undersøg situationer og se om du kan identificere mulige stressorer.Herefter bør du sikre at din egen hund ikke sættes i potentielle bid situationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *