Slået op d.

Under- og overstimulering nutidens hundesygdom!

Understimulering og overstimulering kan føre til hundesygdom

Indledning

Tit hører vi hos NordPet ”er det ikke skønt at jeg har reddet denne hund eller blot: Se hvor glad min hund er.” Ofte undrer vi hos NordPet os over om vi står og kigger på den samme hund. NordPet tror at folk (og ikke bare hr. og fru Danmark, men bestemt også uddannede) tit ser det hjertevarmende mirakel og ikke hunden som hund. Jo mere personen taler og bliver opløftet, jo mere ser vi en hund, hvis mirakel er miserabelt. En hund, der snapper efter vejret, ørerne tilbagetrukket, savler, store øjne, angst bare ejeren går et skridt væk, laver udfald og undgår kontakt overfor fremmede. Hvorfor ser vi så forskelligt på hunden? Overstimulering (ofte pga. understimulering) er nutidens hundesygdom. Hunden må ikke kede sig? Det er i mange kredse fuldstændig eksploderet og hunde aktiveres uhensigtsmæssigt. Nogle racer er mere udsatte for stresspåvirkning end andre og de er ofte kategoriseret som arbejdsnarkomaner. Derfor stimulerer vi endnu mere og derfor bliver de endnu mere udsatte. Hvis flere ejere var på vagt overfor underliggende tegn på stress, ville færre hunde snappe, knurre, bide.

Lav i stedet for ingenting!

Mental aktivering giver en hund i balance og vi undgår dermed adfærdsproblemer

Før eller senere vil hundens adfærd være et tydeligt barometer på om hunden er stresset eller ikke. Hvalpe og unghunde som udsættes for alverdens aktiviteter, forskellige former for stimulanser eller intensiv miljøtræning i en stor pærevælling, vil opføre sig på en helt anden måde end dem der får lov til at vokse op i fred og ro og bare være med. I modsætning til hvad de fleste tror, bliver aktiverede (læs overaktiverede) og veltrænede (læs ”for” lydige) hvalpe ofte svære at håndtere som unghunde, fordi de er blevet udsat for langt flere indtryk end de har ressourcer til at håndtere, hvilket giver stressede og overaktive hunde.For at drage paralleller til menneskeverdenen er aktive mennesker dygtige mennesker, trods bivirkninger som for højt blodtryk, hjerteinfarkt, mavesår, hovedpine… Det er ligesom vi ikke ser forbindelsen mellem årsag og virkning. For vore børn gælder det samme. Folkeskolebørn er meget hårdt ramt af forskellige stresssymptomer. I skolen, i børnehaven, i fritidsklubben udsættes børnene for forskellige stimuli som i sig selv ”jager livet ud af dem”. Børnene farer mellem klaverskolen, computeren, TV´et (om ikke for andet, så får far og mor fred), danseskolen, spejderhytten, fodbold, rideskolen, hundetræning og vennerne. Derudover skal de også klare det ordinære skolearbejde med tilhørende lektier. Udeomkring dette menageri, står en mængde voksne som bare vil barnets ”bedste”. Vi gør de samme fejltolkninger – og mister derved alle varsler eller symptomer på stress – med hunde, som vi gør med børn: Vi tror at et barn der råber og skriger, støjer, kan ikke sidde stille og farer rundt, er lykkeligt og glad, mens de stille og rolige, som ikke gør så meget væsen af sig, er hæmmede og undertrykte. Naturligvis kan det godt være sådan, men sædvanligvis er det sådan at den første gruppe børn helt enkelt er overstimulerede og stressede, mens den anden gruppe har haft held til at bibeholde sin harmoni. Denne kombination af råben og skrigen, faren rundt og tusinde af indtryk giver disharmoni og stress. Vi får børn der slås, mobber, ukoncentrerede, kan ikke sidde stille, afbryder i et væk og brokker sig. De lider af stresssymptomer. Set ud fra det synspunkt at vi er mennesker og handler menneskeligt er det jo ikke så underligt at vore hunde undergår samme behandling. Hundene lever jo i vor verden, i vor tid, med vore forestillinger og vurderinger.

Der er enighed om følgende stressorer:

  • Kamplege som medfører at hunden bliver hård i munden (holder fast), bider og tager fat i arme, ben, tøj, linen.. og ikke bare på den person eller de ting det indlæres via, men der generaliseres hurtigt. Derudover truer det relationen, fordi hvor har man hinanden.
  • Løbe efter og hentelege som medfører fikseringer. En manisk adfærd, der absolut ikke synes at være kontrol over. Der er vel ingen der alvorligt kan mene at manisk adfærd er ”sjovt”? Det er absolut ikke naturligt. I naturen ville en vild hund aldrig få mulighed for at dræbe et bytte så ofte – så megen føde er der slet ikke!
  • Leg med andre hunde er vigtigt for hvalpe og hører barndommen til. Leger du med legoklodser i din frokostpause? I naturen leger artsfæller ikke, medmindre de kender hinanden godt. Så hunde skal ikke for enhver pris sættes i situationen.
  • Gåture og motion øges naturligt når hunden bliver 5-7 måneder, fordi den helt naturligt bliver mere aktiv, rastløs og lidt mere krævende. Men er det nu også bevægelsesbehovet der øges eller kan det være en lille hormonpåvirkning som giver sig til kende? Eller kan det være hvalpens almene bevågenhedsgrad der øges og at vi automatisk tolker dette som at hunden har brug for at røre sig mere. Jo mere stimulans og jo mere aktivering hvalpen har fået, jo mere rastløs og aktivitetskrævende bliver den som unghund – den er jo allerede kørt ind på det spor. Det handler om at kunne skelne, observere og tilrettelægge. Der kan ikke gives en recept på det rigtige forhold generelt.
  • Isolering. Der findes hunde der knapt nok får nogen form for stimulering eller afveksling og lever uden andre afbrud i hverdagen end en enkelt gåtur. Dette er understimulering. De tilbringer en stor del af sin tid i en løbegård, køkkenet, entreen eller i et bur og herudover i sit eget rum om natten. Dette i sig selv synes ikke at påvirke hunden synderligt, MEN at leve et liv uden stimulans eller isoleret og afskåret fra familien er helt imod en hunds basale behov. Hunden er et socialt dyr.
  • Kombinationen af under- og overstimulering er en meget ond cirkel. Hunden overstimuleres gennem diverse aktiviteter (fordi vi får dårlig samvittighed over at hunden er overladt så meget til sig selv) og understimuleres i andre henseender (er for meget alene). Vi får en hund der bliver uhåndterlig og overskruet og så tager vi den heller ikke med mere og den bliver endnu mere understimuleret.
  • Mængden af krav og restriktioner. Vi har alle – hund som menneske – behov for at kontrollere og forstå vore omgivelser, hvordan de fungerer og hvad som forventes af os. Vi vil gerne vide, hvad der leder til hvad og hvordan vor adfærd kan påvirke omgivelserne. Dette etableres ved at prøve sig frem og ikke ved at blive guidet og kommanderet. Mister vi den kontrol, bliver vi usikre og kommer i ubalance med os selv og omgivelserne. Samtidig har vi en stor kapacitet til at kunne klare forskellige påvirkninger, MEN der findes en grænse. En normal, men ganske overset stressfaktor som hunde udsættes for i al for stor mængde er krav og restriktioner. En hund som udsættes for mange krav og som ikke oplever at kunne påvirke sine omgivelser risikerer at tabe kontrollen. Reaktionen på dette kan variere alt fra at hunden bliver hjælpeløs eller frustreret til at blive aggressiv. Det mest normale er at hunden havner midt i mellem disse to ekstremer og opfører sig temmelig velopdragen, men pludselig mister besindelsen og opfører sig uventet aggressivt mod andre hunde eller mennesker i familien. Der skal være balance i regnskabet over følelsesmæssig investering og krav for at forebygge at kravene bliver stressende. Kravene skal også være rimelige at opfylde og hunden må kunne forstå, hvilke krav som stilles og også have de ressourcer der skal til for at kunne opfylde dem. Derfor er regel 1: Vi skal sikre os at vi har givet hunden det kendskab der skal til for at kunne forstå og opfylde vort krav. Når vi taler straf eller irettesættelse er der ofte brug for at definere hvad disse ord egentlig betyder. For nogle betyder det at man sparker, slår hunden eller i hvert fald er temmelig hårdhændet. Men man bliver også nødt til at se det fra hvordan modtageren – i det her tilfælde hunden – oplever irettesættelsen. En irettesættelse – se fra hundens side – kan være alt fra høj røst, nej, dask med avisen, ryk i øret, tryk i mundvigen, pinning, en hånd ind i munden/halsen, tage fat i halsbåndet eller truende stirren i øjnene og til det absolut grove artilleri som at lægge hunden om på ryggen, sætte sig på den eller bide den over næsen. Smådasken og småniven er også afstraffelse. At straffe påvirker ikke hundens vilje og giver sjældent langvarige resultater. Anvendes dette ofte og ensidigt kan det give den stik modsatte effekt end det man ønsker og man kan fremforme en aggressiv, underlegen, angst eller alment opskruet og blokeret hund. Man kan pludselig komme i en situation, hvor det er nødvendigt at blive ganske hårdhændet. Hunden er måske på vej ud på motorvejen. Der vil absolut intet ske omkring jeres relation. Det farlige er dagligdagens mange ”fy”, ”nej”, ”ryk i snor”, ”tage fat i halsbånd”, ”læg dig”… der ryster fundamentet i relationen og fratager hunden sin fornemmelse af kontrol.

Hvorfor stress afhjælpning?

  • Der er mange årsager til hvorfor det er vigtigt at fokusere på stress indikatorer:
  • Stress er en underliggende universal årsag til aggression
  • Stress kan have en negativ virkning på hundens sundhed
  • Hundens evne til at lære er forringet ved stress
  • Hunde responderer dårligt på signaler, når de er stressede
  • Negativ klassisk betingning kan indtræffe som et resultat af stress

Pga. Disse årsger og flere er det værd at lære at se tegnene og tage skridt til at gøre livet lidt nemmere for din hund.Herunder er nogle stress adfærd, som vi ofte overser.Ved hver adfærd skal man først og fremmest finde stressoren og dernæst finde ud af, hvordan du kan nedsætte intensitetet af dette stimulus.Ofte taler vi afstand (fx til et barn, en anden hund, en larmende støvsuger, en person i uniform..)Hvis det er muligt, fjernes stressoren fra hundens miljø helt. Hvis fx hunden er stresset pga. Ubehagelig verbal korrektion, kvælerhalsbånd eller andet, så stop. Er der tale om en stressor, der ikke kan fjernes må der iværksættes et kontrabetingnings og desensibiliseringsprogram, således at hundens association med stressoren ændres fra negativ til positiv.Herved fjerner vi en udløser for stress og derved mulig aggression. 

Tegn på stress

Anoreksi

Stress forårsager nedsat appetit. En hund der ikke vil spise moderat til ekstrem lækre guffer, kan blot være overmæt eller optaget af noget andet, men det er oftere et tegn på stress.

Pacificering/underkastelse

  • Pacificering = formildende
  • Underkastelse = underlegen

Disse indikerer ikke altid stress. De er vigtige kommunikationsredskaber i hverdagen i sociale fredelige relationer. De præsenteres ofte i rolige, stress fri relationer. Udvises oftest af lavere rangerende overfor højere rangerende medlemmer i en social gruppe.Formål: at skabe ro i gruppen og give sikkerhed for lavere rangerende medlemmer. Udvises de sammen med anden adfærd, kan de være en indikator på stress

Pacificerings og underkastelsessignaler:

Langsomme bevægelser

Lavere rangerende hunde synes at bevæge sig langsommere

Slikken om munden

Lavere rangerende hunde slikker de højere rangerende hunde i mundvigene

Sidde/ligge/vise bug

Lavere rangerende hunde udviser underkastelse ved lavere kropsholdning og fremvisning af sårbare kropsdele

Vende hovedet væk/undgår øjenkontakt

Laverende rangerende hunde undgår øjenkontakt og viser siden af halsen

Avoidens (undgåelse)

Hunde vender sig væk; dukker sig; undgår håndtering og guffer

Pandefurer

Rynker eller muskelfurer i hundens pande og rundt om øjnene (smilerynker)

Fordøjelsesproblemer

Opkast og diarré kan være et tegn på sygdom eller stress; fordøjelsessystemet reagerer kraftigt på stress. Køresyge er ofte en stress reaktion

Overspringsadfærd

Dette er adfærd udvist som en måde at løse en indre stress konflikt på der ikke har med relationsforhold at gøre.De kan observeres hos en hund der er stresset og isoleret (fx en hund alene hjemme, i venteværelset hos dyrlægen) som differentierer dem fra adfærd, der har med relation eller hierarki at gøre

  • Blinke med øjnene
    • Med en hastighed højere end normalt – flakkende
  • Slikken om næsen
    • Hundens tunge kommer til syne én eller multiple gange
  • Klapre tænder
  • Klø sig
  • Ryste sig
    • Som var hunden våd, men den er tør
  • Gabe
  • Savlen
    • Kan være en indikator på stress eller en respons på mad eller en indikator på skade i munden
  • Overdreven soignering
    • Hunden slikker eller gnaver i poter, ben, hofter, hale og genitial områder og måske selvdestruktion
  • Hyperaktivitet
    • Hektisk/vanvittig adfærd, rastløs vandren frem og tilbage, nogle gange fejlfortolket som ignorering eller ”overvældet” ejer

Immunsystems problemer

  • Langvarig stress svækker immunsystemet
    • Immunrelaterede problemer nedsættes hvis hundens overall stressniveau nedsættes

Manglende kontakt/fokus

  • Hjernen har svært ved at forabejde informationer under stress

Usikker

  • Læner sig op ad/velcro, klæbende
    • Den stressede hund søger kontakt med mennesker til beroligelse
  • Lav kropsholdning
    • ”lusket”, opfører sig som ”skyldig” eller ”lumsk” (alt er fejlfortolkninger af hundens kropssprog) og kan være indikatorer på stress
  • Tagen omkring med munden
    • Vil gerne bruge munden på menneskets hud. Kan være hvalpe udforskning eller voksen dårlige manerer, men kan også være et udtryk for stress, gående fra blid nappen (loppe bidning) til at tage hårdt fat ved guffer og til smertefuld hård tagen fat, snappen eller biden

Ocd (tvangsneurose)

  • Her ses indbildt fluesnappen, lys og skygge jagt, hale jagt, pica (æde ikke ædelige ting), sutten i hofteområde, selvdestruktion mv.
  • Mens ocd sandsynligvis har en stærk genetisk komponent er adfærden i sig selv normalt udløst af stress

Hyperventilere

  • Hurtig overfladisk vejrtrækning eller tung vejrtrækning uden at hunden har det varmt eller lige har anstrengt sig fysisk

Stive bevægelser

  • Spændinger kan forårsage udpræget stivhed i ben, krop og hale bevægelse

Strækken

  • For at berolige stress relateret muskelspænding, vil mange hunde gøre brug af dyb strækken (kan også ses efter hunden har sovet eller stået et sted i længere periode)

Svedige poter

  • Poteaftryk kan ses på gulvet, dyrlægebordet eller gummimåtter. Prøv at tjek underlag fx efter 3 min. Dæk

Ryster

  • Kan være pga. Stress eller kulde

Piben

  • Denne højt tonede vokalisering irriterer de fleste mennesker og er en indikator på stress.  Mens nogle vil fortolke det som begejstring, vil en hund der piber være stresset

Gaben

  • Specielt når hunden ikke synes træt i al almindelighed
  • Uden at skulle virke provokerende

Næsten en hvilken som helst konklusion har 2 sætninger:

  • ”hunden var altid god sammen med børn”
  • ”hunden bed uden varsel”

Begge udtalelser får mig til at krumme tæer.

De fleste mennesker der tror at deres hund ”er god sammen med børn” indser ikke at mange hunde kun tolererer børn – hundene er rent faktisk stressede ved børns tilstedeværelse – i hvert fald på et eller andet plan.Disse hunde viser normalt et lavt niveau af stress der burde advare en observant ejer således at de rent faktisk ikke tænker at små mennesker er så storartede.Hunde der rent faktisk ”er god sammen med børn” forguder dem; de tolererer dem ikke kun.De er henrykte når de ser børn og med vrikkende kroppe, logrende haler og sammenknebne øjne kan de ikke vente med at gå hen til børnene.Alt mindre end denne fornøjelses respons er kun tolerance.Når der ses bort fra undtagelsen idiopatisk aggression – aggression hvor der ikke er en registrerbar årsag – er ethvert bid provokeret set fra hundens perspektiv.Vi som mennesker kan føle at biddet ikke var retfærdigt eller passende, men set i bakspejlet følte hunden sig i god tro.I mange situationer er provokationen ret så indlysende: hunden var i snor; hunden havde et kuld hvalpe; barnet var ladt alene ude i haven med hunden der lige havde fået sin mad; barnet krammer hunden; barnet tager fat i hunden; barnet bøjer sig ind over hunden; de kender ikke hinandenI hver af disse situationer var hunden stresset over sin tærskel for at kunne kontrollere biddet.Bliv bevidst om stress.Undersøg situationer og se om du kan identificere mulige stressorer.Herefter bør du sikre at din egen hund ikke sættes i potentielle bid situationer.

Slået op d.

Foder til hunde

Alle hunde uanset race gennemgår nogle faser i deres opvækst som gør at sammensætning af foder skal tilpasses. Disse deles op således:

0 – 6 måneder:                Hvalpestadiet

6 – 12 måneder:              Ung hund

Over 12 måneder:           Voksen

Ligesom med mennesker er den første tid af hundens liv utrolig vigtig i forhold til den sundhed og velvære hunden vil opleve som voksen, derfor er det vigtigt, at man som ejer af en hundehvalp sætter sig ind i hvalpens anatomiske behov og giver hvalpen en ernæring, der tilgodeser disse behov. En hund er ikke en drøvtygger som vi mennesker og trives derfor ikke på en ernæring som er lig vores. En hund er en carnivore og bør udvinde størstedelen af sin energi fra proteiner. Hundens anatomi gør, at den udnytter proteiner fra animalske kilder op til 6 gange bedre end proteiner fra vegetabilske kilder – derfor er proteiner ikke bare proteiner for en hund. Derfor er det vigtigt at du vælger et foder, hvor kilden i produktet er fra animalske og ikke vegetabilske kilder.

  • Hvalpens krop består af 75 % vand, mens den voksne hunds krop består af 60 % vand
  • Hunden mister vand igennem sin urin, afføring og udåndingsluft
  • Drikker og tisser mere end normalt kan være tegn på sygdomme så som akut livmoderbetændelse, sukkersyge, nyresygdom, leversygdom, kræft eller hormonforstyrrelser. Tegn på sygdomme – søg dyrlæge

Der eksisterer flere måder at fodre en hund på.

  1. Mad fra dit eget bord
  2. Tørfoder eller
  3. Råt og ubehandlet eller et miks af to eller flere af mulighederne. Her fokuseres på foder i relation til anatomi, fysiologi og adfærd. Herefter vil du med dig selv kunne afgøre, hvad der føles rigtigt i dit hjerte og derfor har du et frit valg, uagtet hvad alle andre har af meninger.

Fakta:

  • En hund har 42 tænder
  • En hund har få smagsløg og smager stort set ikke på føden
  • En hund har kun få fordøjelsesenzymer i spyttet
  • Mavesækken er en muskel og kan blive meget stor
  • En hund føler kun mæthed, når mavesækken udspilles
  • Mavens syreindhold er højt og gearet til fordøjelse af ben og bekæmpelse af indtagne dårlige bakterier
  • I tom tilstand rummer hundens mavesæk kun få hundrede milliliter, mens den hos en middelstor hund kan udvides til at rumme 7-8 liter, hvilket er 3 gange så meget som hos mennesket. Dette svarer til at hunden kan spise 4-5 % af dens egen kropsvægt i et måltid
  • Ved at få lov til at bruge sine tænder til at flå, rive, gnave, bevarer hunden et stærkt og sundt tandkød og derved forebygges at uhensigtsmæssige bakterier trænger gennem tandkødet og over i blodbanen og tænderne er bedre end det bedste Hollywood smil
  • Tyndtarmen er kort og umuliggør effektiv fordøjelse af kulhydrater (typisk kornprodukter)
  • Tarmfloraens densitet er mindre end hos mennesket

Tørfoder:

Hvis du vælger at fodre med tørfoder, så bør du vælge et foder som er tilpasses hundes stadie (Hvalp, Ung hund eller Voksen) og et foder som ikke indeholder kornprodukter. Kornprodukter er blot fyld i foderet og en billig måde for producenten at lave proteiner – men disse sikre langt fra en optimal ernæring for hunden. Kig ligeledes efter tilsætningsstoffer – vi ved godt at en hel vifte af E-numre i vores mad er med til at skabe ernæringsfejl hos os selv – det samme er selvfølgelig tilfældet for hunden. I Danmark er det plantedirektoratet som at tilsyn med hundefoder, hvorfor tilsyn er næsten ikke eksisterende. I EU er reglerne for varedeklaration på hundefoder så lempelige, at man kan tilsætte næsten hvad det skal være i foderet, uden at behøve at dokumentere dette (trafikdræbte hunde og katte, slagteri affalds produkter fra menneskeproduktion, kød fra produktionsdyr fodret med tilsætningsstoffer og medicin). Generelt er kontrol og krav til deklaration langt højere i Nordamerika, hvorfor et produkt fra Canada eller USA generelt giver en bedre garanti for indholdet i foderet.

  • Da tørkost er tørret – indeholder dette kun 5-8 % vand, hvorfor hunden skal have den manglende væske fra anden side
  • Generelt skal der altid være frisk vand til hunden – skiftes mindst en gang om dagen og som en tommelfingerregel bør hunde på tørfoder drikke mindst 2-3 gange foderets vægt
  • For hver 100 g tørfoder skal hunden altså drikke mindst 0,2 – 0,3 liter vand. Eller 10kg hund = 1 liter vand pr. dag; 40kg hund = 4 liter vand pr. dag
  • Det vil være en rigtig god idé at tilsætte vand til tørfoderet således hvalpen får en mæthedsfornemmelse og hvalpens mave får bedre mulighed for at omsætte foderet
  • Gi hvalpe på tørkost foder mindst 2 gange om dagen i de første 6 måneder og gerne 3 gange

Eksempler på produkter som tager hensyn til ovenstående anbefalinger:

Uanset hvilket produkt du vælger så er det et spørgsmål om tillid til producenten. Se evt. denne video som beskriver nogle af problemerne med etik blandt foderproducenterne: http://www.youtube.com/watch?v=9FPvYz0vJAo

Råt foder:

Også kaldet BARF, så forsøger denne fodermetode at efterligne naturen. Altså at hunden fodres hele byttedyr. Dette er udbredt i specielt dyreparker og zoologiske haver, hvor der stilles større krav til optimal ernæring af carnivorene. Dette er en fodermetode som kræver en smule indsigt for at sikre, at hunden får en ernæring som er tilpasset dens stadie (Hvalp, Ung hund eller Voksen)

Tager du som hundeejer udgangspunkt i hundens anatomi, er dette en metode, der kommer meget tæt på hvad hundens forfædre blev tilbudt i naturen.

En typisk sammensætning for en hvalp ser således ud:

  • 50% kød med ben og brusk
  • 10% kallun (ikke før efter 6 uger gammel; erstat det med kød uden ben og brusk)
  • 10% indmad
  • 10% kød uden ben og brusk
  • 5% Frugt
  • 10% Grønt
  • 5% tilskud (a38/yoghurt naturel, rå æg, urtemix m.m.)
  • Kødfuldt ben at gnave i som tandbørste/aktivering

Husk at ingen af de beskrevne metoder er optimale for din hvalp med mindre de tager omsorg for at sammensætningen er hensigtsmæssig

  • Tørfoder – læs producentens anbefalinger
  • Råfoder(BARF) find en forhandler med en uddannelse som sikre at denne kan sammensætte en optimal foderplan for din hvalp

Og så husk at specielt byttedyr anvendt i produktionen måske stammer fra “produktionslande” og ikke fra øde bjergområder. I “produktionslande” som Danmark, Tyskland osv. er vores jorde udpinte hvorfor jeg vil vælge et fodertilskud som sikre hvalpen får sit behov for vitaminer, olie og mineraler dækket

  1.  Vildlakseolie fra NordPet                             https://https://nordpet.dk/produkt/vildlakseolie-med-omega-3-6-og-9/
  2. Hørfrøolie og kæmpenatlysolie (koldpresset – Økologisk)
  3. Tang, finder du i NordPet Led & Muskler              https://nordpet.dk/produkt/led-og-muskler/
  4. NordPet Led og Muskler, anvendes til at opretholde muskulatur og lede, men er også ideelt til hunde, hvor gigt er opstået, her gives en større dosis.                                               
    https://nordpet.dk/produkt/led-og-muskler/

Uanseet hvilken fodermetode du vælger så husk at din hund vil elske at arbejde for føden – derfor drop madskålen og give istedet hunden noget at lave for maden.

  • Søge foder, spredt på gulv, haven, og gåture
  • Foder i Leo, Mike, Monster Mouth, marvben, aktiveringskugle, buster cube, pyramide ”væltepeter”, under kop/underkop, paprulle, sok, håndklæde, plastikflaske (med/uden låg), hundens tæppe i kurven…
  • Foder i naturens genstande som f.eks. træ, høstak, busk, stengærde…
  • Finde gemte genstande (træk byttet frem), personer…
  • Foder/genstande uden for hundens rækkevidde så hunden måske skal strække sig, op på bagbenene, klatre (træ, høstak, busk, stengærde…)
  • Gemme godbidder over, under, på i hele huset
  • Store rå kødben der er gemt fx i et skab i en papkasse med gaffatape om
Slået op d.

Ernæringens indflydelse på adfærd

Indledning

Som en trofast følgesvend til mennesker i mere end 10.000 år, kommer tendensen til at menneskeliggøre vores hunde ikke som nogen overraskelse for de fleste. Men på trods af sit lange og tætte samliv med mennesker, er hunden dog stadig tættest genetisk med den grå ulv. Hunden deler over 99 % af sin mitokondrie-DNA (Cellernes kraftværk) med ulven.

Dette tætte genetiske forhold imellem hund og ulv førte Smithsonian Instituttet (USA’s nationalmuseum som består af et antal museer og gallerier samt National Zoo) til at opklassificere hunden fra tidligere at være en separate art’s udpegning af Canis til at være en underart af den grå ulv.

Hunden var tidligere navngivet Canis familiaris, men nu ændret til Canis lupus familiaris. Med andre ord; vores elskede følgesvend hunden, falder ind under den genetiske paraply af grå ulv: Canis lupus. Ligesom ulve, har alle hunde udviklet sig som kødædere, med anatomiske træk, der klart har tilpasset dem til kød-baserede kostvaner. Forståelse af de anatomiske forskelle mellem rovdyr og altædende og planteædere kan forklare, hvorfor hunde og katte er klassificeret som kødædere, og hvilke fødevarer der derfor passer bedst til deres anatomi.

De anatomiske forskelle på planteædere, altædere og Rovdyr

Den anatomiske forskel på en planteæder, altæder og rovdyr

For at forstå de ernæringsmæssige behov hos hunde og katte, er det nødvendigt at begynde med en grundlæggende forståelse af deres anatomiske egenskaber, og hvordan de adskiller sig fra planteædere og altædende. Ved at forstå hvilke anatomiske træk der er forbundet med hver type kost, er vi i stand til at klassificere et dyr som:

  • Carnivore (kødspisere),
  • Herbivore (planteædere), eller
  • Omnivore (både kød og plante ædere)

Denne klassificering hjælper os med at forstå, hvilke fødevarer dyret faktisk er tilpasset til at spise.

Milton R. Mills, M.D skriver følgende I sin afhandling “The Comparative Anatomy of Eating.”

Klassificering af hvilke fødevarer dyr er tilpasset til at spise skrevet af Milton R. Mills, M.D.s afhandling

Planteædere (køer, får)

Planteædere æder planter, og ikke kød. Så det er ingen overraskelse, at deres anatomiske funktioner er tilpasset til at behandle kulhydrater og andre næringsstoffer, som produceres af planter.

Anatomiske  træk

Følgende fællestræk for planteædere bekræfter deres tilpasning til en plante-baseret kost:

  • Den lange fordøjelseskana(Tarm systemet)l; op til 10 gange deres kropslængde, er nødvendig for at kunne nedbryde den vanskelige planteføde. Planteædere har betydeligt længere og meget mere komplekse indvolde end kødædere har.
  • Store flade kindtænder giver en ideel slibnings overflade for at kunne knuse og male planter (men ikke kød). En underkæbe med en udtalt sideværts bevægelse letter formaling og er nødvendig for at tygge planter.
  • Kulhydrat-enzymer i spyt amylase er et fordøjelsesfremmende enzym, der hjælper med at fordøje kulhydrater. Planteædere metodisk tygger deres mad for at sikre en grundig blanding med amylase.

Altædende (svin, bjørne og mennesker)

Altædende (fra latin: omne alt, alt, vorare at fortære) er udviklet til at spise både planter og kød. Eftersom de er alt ædende, er altædende ikke specifikt tilpasset til at spise kød eller plantemateriale udelukkende.

Anatomiske  træk

Anatomiske træk der er fælles for altædende omfatte:

  • Mellemlange fordøjelseskanal, der giver fleksibilitet til at fordøje både vegetation og animalske proteiner.
  • Flade kindtænder og skarpe fortænder tillader nogen formaling og nogle rivning.
  • Spyt indeholder fordøjelsesenzymet amylase, er et fordøjelsesfremmende enzym, der hjælper med at fordøje kulhydrater og er ansvarlig for hovedparten af ​​stivelse fordøjelsen.

Rovdyr (ulve, hunde, katte)

Carnivore betyder ‘kødædere’ (latin carne betyder ‘kød’ og vorare betydningen ‘at fortære’), og klassificerer dyr, hvis kost består hovedsageligt af kød – såsom hunde og katte.

Anatomiske  træk

De anatomiske træk af kødædere er:

  • Kort tarmsystem, simple og sur fordøjelseskanal. Protein og fedt fra animalsk kilde er hurtigt og let fordøjeligt (i forhold til proteiner og fedt fra vegetabilsk kilde) – og dermed forklarer det korte fordøjelsessystem som hunde og katte har. Evnen hos hunde og katte til at udskille saltsyre er også usædvanlig. For at lette protein opdeling og dræbe de bakterier, der findes i rådnende kød, er hunde og katte i stand til at holde deres gastrisk pH omkring 1-2. Hos Herbivore og Omnivore er den 3 eller derover.
  • Skarpe tænder (designet til udskæring af kød, ikke slibning af planter). Kødædere har aflange tænder udformet til rivning og drab af bytte. Deres kindtænder er trekantet med takkede kanter, der fungerer som savtakket kantede blade, der giver en glat skærebevægelse som knivene på en saks.
  • Kæber bevæger sig lodret i modsætning til planteædere og altædende der maler deres føde ved at tygge side til side. Kæberne hos hunde og katte opererer vertikalt for at give en jævn skærende bevægelse, og for almindeligt at sluge store klumper af kød.
  • Ingen amylase i spyt. Amylase i spyt er noget altædende og planteædende dyr besidder, men ikke kødædende dyr så som hunde eller katte. Da amylase ikke er til stede i spytet, er byrden helt på pancreas (bugspytkirtlen) til at producere amylase for at fordøje kulhydrater. Fodrer man hunde, som om de var altædende eller planteædere belastes bugspytkirtlen hårdere for at fordøje de kulhydrat-fyldte fødevarer (i stedet for blot at producere normale mængder af de enzymer, der er nødvendige for at fordøje proteiner og fedtstoffer).

KONKLUSION

Katte og hunde er designet til en næsten udelukkende kød-baseret kost. Hunde og katte afviger anatomisk fra altædende og planteædere, hvilket klart klassificere dem som kødædere med en tilpasning til en næsten udelukkende kød kost.

Mave, type og tarmlængde.

Hunde og katte besidder en kort simpel mave-tarmkanalen. Fordi kødet let fordøjes (i forhold til planter) er deres små tarme korte. En høj koncentration af mavesyre hjælper til hurtigt at nedbryde proteiner (Rovdyr en mavesyre ca. pH 1-forhold for mennesker på pH 4 til 5).

Tænder og kæber.

En stor mundingsåbning med en enkelt hængselleddet indrettet til at sluge/synke hele kødstykker.

Korte og spidse tænder

  • Designet til at gribe, rive og flå kød (ikke slibning af korn).
  • Tænder og kæbe designet til at synke mad hele (ikke til at tygge eller knuse planter).
  • Fordøjelsesenzymer er tilpasset til at nedbryde protein og fedt fra kød (ikke planter eller korn), spyt hos hunde og katte indeholder ikke fordøjelsesenzym amylase.
  • Rovdyr tygger ikke deres mad.
  • Har i modsætning til Herbivore og Omnivore carbohydrat-spaltende enzymer, protein-spaltende enzymer, som ikke kan frigives i munden på grund af at disse har potentiale for at kunne beskadige den orale kavitet (auto fordøjelse). Derfor blander kødædere ikke deres mad med spyt. De bider simpelthen store stykker kød af og sluge dem hele.

Konklusion på hunden og kattens kostbehov

Hunden er efter alle videnskabelige standarder og evolutionære historie, en domesticeret ulv. Dette rejser spørgsmålet om, hvilke fødevarer der er passende for deres kødædende anatomi, og hvilke som ikke er?

  1. Hundens interne fysiologi adskiller sig ikke fra ulven – derfor har hunde helt de samme fysiologiske og ernæringsmæssige behov som deres vilde rovdyrs fætre, hvis kostvaner næsten udelukkende er proteiner og fedtstoffer.
  2. Moderne hunde af alle racer er ikke kun i stand til at spise den mad, deres vilde forfædre spiser, de kræver faktisk det for maksimal sundhed. Det er fordi deres grundlæggende fysiologi kun har ændret sig meget lidt med domesticering; på trods af de åbenlyse forskelle i deres fysiske udseende.

Animalsk oprindelse af proteiner

Tabel med visning af de biologiske værdier og proteiner

Tre faktorer proteinkvalitet omfatter:Animalsk protein er uundværlig i livet for hunde og katte – de en forudsætning for basale kropsfunktioner, herunder cellulære regeneration, vedligeholdelse af væv, hormon- og enzymproduktion, samt levering af energi. Selvom protein er afgørende, er ikke alle proteiner lige gode.

for hunde og katte – de en forudsætning for basale kropsfunktioner, herunder cellulære regeneration, vedligeholdelse af væv, hormon- og enzymproduktion, samt levering af energi. Selvom protein er afgørende, er ikke alle proteiner lige gode.

  1. Protein Kilde

På grund af de forskellige aminosyre profiler, der er indeholdt i dyre- og vegetabilske proteiner, er animalske proteiner at betragtet som ‘komplette proteiner’ for hunde og katte, mens vegetabilske proteiner anses for “ufuldstændige proteiner.

  1. Aminosyresammensætning

Animalske proteiner indeholder alle de aminosyrer, som er essentielle for hunde og katte, samt i mængder, der matcher de krav, der er nødvendige for deres generelle sundhed, vedligeholdelse og vækst.

Vegetabilske proteiner fra kilder såsom majs gluten, sojaskrå eller vegetabilske proteiner isoleret, indeholder ikke alle de aminosyrer, i de rigtige proportioner, til at kunne dække en hund eller kats behov. Aminosyrer er afgørende for hunde og katte og som oftes mangler disse i vegetabilske proteiner, heraf omfatter; arginin, taurin, methionin, lysin og tryptophan.

  1. Proteinfordøjelighed

Proteinfordøjelighed/optagelighed er en vigtig faktor for hunde og katte. Hvad er et foder med en højere kvalitets protein værd, hvis det ikke også er nemt at fordøje/optage for hunden og katten? En mad med højt proteinindhold fordøjelighed/optagelighed er illustreret i ovenstående billede hvor det ses at den største biologiske værdi er protein af animalsk kilde da de let fordøjes og indeholder de aminosyrer der er væsentlige for hunde og katte’s optagelse af disse.

Fedt af animalsk oprindelse

Mange sundhedsbevidste menneskerser fedt som noget negativt, men fedt er en vigtig bestanddel af hunde og kattes kost.

Ligesom med protein, er fedt heller ikke skabt lige, og de er meget forskellige i deres komponent struktur og kvalitet. Hunde og katte lider ikke af kolesterol problemer eller hjertesygdomme som følge af højere niveauer af animalsk fedt. Derfor burde det ikke kommer som nogen overraskelse, at katte og hunde har brug for fedt fra dyr, snarere end fra vegetabilske kilder.

To vigtige roller fedt i kosten har, er:

  1. Giver en koncentreret kilde til energi.
  2. Forsyne de essentielle fedtsyrer (omega-3, for eksempel) som hunde og katte ikke kan producere i deres egen krop.

Fat Energy

Både hunde og katte kræver en ret stor mængde af animalsk fedt i deres kost. Selvom hunde og katte ofte nyde en mere ”stillesiddende livsstil” end deres fætter ulven, er en moderat optagelse af fedt er vigtigt.

Mens både fedt og kulhydrater giver energi, fungerer de meget forskelligt i kroppen af ​​en hund eller kat. Mens fedtstoffer er vigtige i kosten til hunde og katte, er kulhydrater det ikke. Kulhydrater tilvejebringer energi hurtigere end fedt. Hos mennesker stiger muskel-glycogen ved højt indtag af kulhydrater, hvilket forøger udholdenhed. Den samme carbohydrat belastning i hunde skaber en overskydende akkumulering af mælkesyre i muskler, hvilket fører til en tilstand kaldet hypoglykæmi, som forårsager svækkelse og træthed. Derfor er animalske fedtstoffer klart at foretrække som energi til hunde og katte.

De Essentiel fedtsyre

Essentielle fedtsyrer er de fedtsyrer, der forekommer i fedtstoffer, der kræves af kroppen. Fordi de ikke kan fremstilles i kroppen, skal essentielle fedtsyrer stammer fra fødevarer. De vigtigste er linolsyre og arachidonic4 (Omega-6), og DHA og EPA (Omega-3). En passende balance af omega-6 og omega3 er vigtig, da disse to fedtstoffer arbejde sammen. Et forhold på fra 2:01 til 5:01 er generelt accepteret som at være ideelle til hunde og katte. En mangel på Omega-6 er yderst sjælden, da de fleste hunde- og kattemad har dette i rigelig mængder, med oftest ikke nok Omega-3.

Omega-3 Kvalitet

Omega-3 kvalitet varierer voldsomt imellem vegetabilske og animalske kilder. Der er 3 typer Omega-3:

  • ALA (alphalinolenic syre) som er fra planter,
  • DHA (docosahexaensyre) og
  • EPA (epicosapentaenoic syre) som begge er fra fisk.

Hunde og katte kræver EPA og DHA, der ikke ALA.

Plantekilde Omega-3 (ALA), er en kortkædet omega-3 som findes i soja, canola olie og hørfrø. ALA skal omdannes til EPA og DHA at give nogen ernæringsmæssige fordele for en hund eller kat. Da katte og hunde ikke genetisk er tilpasset til at skabe denne konvertering, betragtes ALA Omega-3 fra planter ikke at være biologisk egnet til hunde og katte. Mens hunde er i stand til at producere arachidonsyre fra linolsyre, kan katte ikke syntetisere arachidonsyre og kræver det derfor i deres kost.

EPA og DHA

Omega-3 fra fisk: Animalsk Omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) er langkædede omega-3 fedtsyrer, der absorberes let og direkte i kroppen. Disse forekommer naturligt i fed fisk som laks, sild og hvidfisk. EPA og DHA er derfor langt det bedste Omega-3 valg for hunde og katte.

Kulhydrater – så få som muligt

Kulhydrater er normalt den første energikilde som er til rådighed til kroppen. Proteiner og fedtstoffer giver også energi, men kulhydrater forbrændes først. Ifølge NRC (United States National Research Council) retningslinjer er “Kulhydrater en økonomisk energikilde i kosten af ​​hunde.” – altså billig energi

Kulhydrater er opdelt i to brede grupper:

  • Simple kulhydrater eller sukkere og
  • Komplekse kulhydrater.

Simple kulhydrater

Simple kulhydrater består af enkelte eller to enheder af sukker sammenføjet og findes i korn, såsom majs, hvede og ris. Simple sukkere er hurtigt optages i blodet, hvilket medfører en hurtig stigning i blodsukkeret. Denne hurtige stigning får kroppen til at producere en insulin i kraftig niveauer og dermed resultere i at sukker omdannes til fedt. Den hurtige stigning i blodsukkeret er normalt efterfulgt af et hurtigt fald, hvilket fører til følelser af sult og svaghed.

Komplekse kulhydrater

Komplekse kulhydrater har mere end to enheder af sukker sammenføjet og findes i kartofler, bønner, såvel som mange andre grøntsager og frugter. Komplekse kulhydrater kan tage lang tid at nedbryde i maven eller hos carnivore typisk passere ufordøjet, og dermed skabe en voluminøse afføringer.

Er kulhydrater passende for Rovdyr?

Hunde og katte har ikke ernæringsmæssigt et behov for kulhydrater og de er udviklet til at bruge protein samt fedt som energikilder.

Den naturlige kost for hunde og katte indeholder næsten ingen kulhydrater. Hunde og katte får naturligt kulhydrater fra byttedyrets indhold af specielt grønsager i maven. Frugt vil de finde og spise vildt i naturen. Forskning viser at dette udgør en meget lille brøkdel af den samlede kost.

Nutidens tørkost som er rig på kulhydrat fører til blodsukker udsving, insulinresistens, og er bredt betragtes som en førende årsag til fedme, diabetes og en række andre sundhedsproblemer hos katte og hunde. Konventionelle tørret hundefoder har et meget højt indhold af kulhydrater, typisk overstiger det samlede kulhydratindhold i tørret dyrefoder 40-50% at det samlede foder.

Ingen producenter er forpligtet til at beskrive kulhydratindhold på deres pakker/poser, men undersøgelser viser at næsten halvdelen af de tørrede produkter som findes på det europæiske marked kun indeholder simple sukkerarter og derfor er direkte sygdomsfremkaldende hos hunde og katte.

Kulhydratindtagelse over daglige behov, hvilket er tilfældet for næsten halvdelen af de tørrede produkter i Europa (det som hunden omsætter og forbrænder gemmer den ekstra kulhydrat som kropsfedt. Dermed skabes overvægtige hunde og katte.

The Association of American Feed Control-Officials (AAFCO) konkluderer at kulhydrater ikke er afgørende for hunde og katte, og at der ikke er noget behov for kulhydrat i deres kost. Ifølge Dr. David S. Kronfeld, behøver kulhydrater ikke at findes til voksne hunde, selv hos hunde som arbejder hårdt, da leveren er let i stand til at syntetisere danne tilstrækkeligt glukose (fra protein og fedt).

Det er min egen konklusion på det som jeg har studeret blandt egne hunde, hunde som køber foder hos UTIKA, samtaler med konkulega’ere og research publiceret på nettet, at både hunde og katte har behov for Frugt og Grønt.

  • Frugt idet det indeholder antioksidanter der hjælper på hundens og kattens immunforsvar
  • Grønt (her vælger jeg blade/bælg/frugt fra grønne grønsager; med de undtagelser for de grønsager som er kendte for at være sundhedsskadelige) grundet deres indhold af kostfibre som renser hundens og kattens meget korte tarmsystem samt for deres indhold af antioksidanter.

Fodring af katte og hunde, alt efter deres anatomi

Katte og hunde har udviklet sig som jægere og deres fordøjelse samt interne anatomiske træk er forblevet uændrede i århundreder på trods af en ”moderne livsstil”

En biologisk hensigtsmæssig kost afspejler den samme balance og variation af ingredienser, der ville blive forbruges i naturen, herunder muskler kød, knogler, fedt, orgel kød og vegetabilske materialer.

En typisk modstand imod en naturlig ernæring af hunde og katte fra producenter at tørrede produkter er at balancen imellem kalcium og fosfor er usikker eller ukendt, hvilket kan føre til led, knogle og muskel defekter. Dette afvises af den verdenskendte forsker i hunde og katte ernæring Dr. Ian Billinghurst B.V.Sc.[Hons], B.Sc.Agr., Dip.Ed. Han konkluderer at en hvilken som helst diet for hunde eller katte som indeholder mindst 40 % (helst over 60 %) rå kødben giver den perfekte balance imellem fosfor og kalcium idet den levende cellestruktur heri allerede har denne naturlige balance. Tørrede alternativer skal/vil altid forsøge at imitere dette; som allerede eksisterer naturligt. Eftersom kravene til varedeklarationer er forskellige fra land til land; fra EU til Nordamerika er det komplet umuligt at lave et tørret produkt som har den rette balance imellem kalcium og fosfor, hvorfor det må konkluderes at så længe 40 % af hundens eller kattens ernæring er rå kødben, så er ernæringen optimal!!!

Al’ moderne forskning viser at den optimale ernæring for hunde og katte er igennem et biologisk afpasset foder – et foder som har højt animalsk proteinindhold, lavt kulhydrat indhold, forskellige animalske ingredienser, behandlet så lidt som muligt og aldrig over en temperatur på 50 grader celsius og alle vegetabilske kilder for proteiner er udelukket.

Samlet konklusion

Hunde er kødædere, ikke altædende. Hunde er meget fleksible, men bare fordi de kan overleve på en altædende kost, betyder ikke, at det er den bedste kost for dem.

Med den korte fordøjelseskanal (tarmsystem) og gastrointestinale systemer er hunde og katte indrettet til at metabolisere animalsk kød og fedt, ikke kerner og kulhydrater.

Biologisk afpasset fødevarer er designet til at matche fordøjelsessystemets evner/funktioner hos hunde og katte. Ligesom den naturlige kost, har et højt proteinindhold og et lav indhold af kulhydrater, med en koncentration og variation af minimalt forarbejdede kød og fedtstoffer fra animalsk kilde.

Har dette en adfærdsmæssig indvirkning?

Konklusionen bør være tydelig – at hunde og katte som enten lever et helt liv som ”sultne”, diabetes, overvægtige, understimulerede (ernæringsmæssige), understimuleret (tænder, gummer og kæber), understimuleret (mave, lever og tarm), understimuleret (muskler, led og knogler) grundet deres ernæring ikke adfærdsmæssig har samme potentiale som det modsatte.

Når vi konkluderer dette, som er baseret og accepteret i det videnskabelige samfund, så må vi desværre også konkludere at vi trods dette skal argumenter med/imod dyrlæger (som igen har stor økonomisk interesse i salg af tørfoder og derfor ikke kan kalde upartisk i denne diskussion).

Selv om disse konstateringer kan accepteres i det videnskabelige samfund så er den konventionel opfattelse at tørfoder – at hund og kat ligner mennesker – med en tung vægt på uhensigtsmæssig korn og kulhydrater.

Denne dag i dag er blot 3 % af alle hunde i Danmark ernæret med et foder som er tilpasset deres anatomi.

Slået op d.

Allergi, Lopper, Flåter og Tæger

Naturlig behandling af:

Allergi

Hos især hunde, men også hos katte, er allergi et alt for udbredt problem. Samtidigt er det ikke let at behandle. Ikke alene forekommer allergier i en forvirrende række af former men deres oprindelse er stadig dunkle. Det er aldrig let at behandle en tilstand, du kan ikke definere.

Den konventionelle visdom er, at allergi er forårsaget af en kraftig reaktion i immunsystemet til nogle ukendte typer protein, forskellige former af pollen, samt græs, for blot at nævne nogle få. Lopper (proteinet i loppe spyt) kan ligeledes forårsage allergiske reaktioner som immunsystemet reagerer på. Bier og myg kan også være årsag til allergiske reaktioner. De fire fødevareallergier som (ligesom hos mennesker) påvirker kæledyr er: rødt kød og kød biprodukter (biprodukter findes i tørkost foder), mejeriprodukter, hvede (en almindelig ingrediens i tørfoder), og gær (ofte som ølgær). Hvorfor nogle mennesker og kæledyr reagere på disse proteiner, mens andre ikke gør vides ikke helt. Den konventionelle visdom hævder, at nogle individer er så uheldig at have en genetisk disposition for at reagere på disse proteiner. Selv om dette til dels er sandt, må man stille spørgsmål ved hvorfor allergi ofte forekommer på et tidspunkt i vores liv og forsvinde på en andet?

Vores tilgang til allergi begynder med den forudsætning, at allergi ikke er årsagen til de symptomer, det manifesteres. Det er symptomer, som blusser op, når kroppens immunsystem er blevet sensibiliseret over for et allergen. Dette er normalt underordnet i forhold til en oprustning over tid af toksicitet, som har påvirket immunforsvaret. Genetik kan være involveret: et kæledyr med en familiehistorik af allergi, er absolut mere tilbøjelig til at udvikle allergi end hos et kæledyr med en familiehistorik uden allergi. En erhvervet svaghed kan også være en faktor i at tillade nogen allergier i at manifestere sig lettere, specielt i en svagere del af kroppen. Men uanset hvordan tilstanden er fremkommet fører den til en giftige oprustning som danner grundlag for den allergi kompleks som kæledyret har. Derfor er målet er at få kroppen afgiftet og immunsystemet rask igen – ikke bare at behandle symptomerne!

I alle allergiske reaktioner, er fællesnævneren inflammation, som regel eksterne; men nogle gange interne, hvor immunsystemet reagerer på den uønskede protein. I et sundt immun system, vil inflammation være kortfattet, med helbredelse igennem afgiftning som det lykkelige resultat. I en usund krop, vil betændelse bare vokse med allergiske symptomer. Hos de fleste kæledyr, vil allergier åbenbare sig i huden, ved udslæt, hot spots, betingelser som miliær dermatitis – lidt klumper over hele kroppen – og andre  forskellige symptomer. Allergi kan ligeledes føre til op-flammede ører og øjnene, luftvejene og i fordøjelsessystemet. Problemer såsom astma, bronkitis, conjunctivitis og colitis med diarre kan ligeledes forekomme.

Den konventionelle behandling af allergiske reaktioner er sædvanligvis kortison. Kortison behandler de eksterne og interne symptomer på betændelse uden at røre deres årsager, og derfor er det sjældent en kur. I konventionel medicin, underkastes kæledyr også et batteri af test for at identificere de særlige allergigen, der er plager dem. De modtager derefter skud på en regelmæssig basis for at “desensitize” deres immun systemer til at allergigen. Processen indebærer administration af høje doser af allergi kilder, for at belyse kæledyrets antistofs evne til at reagere på det. Mit spørgsmål er: Ville du hellere have at dit immun system er følsomt …. eller desensitive? Golden retrievere bareat tage  ét eksempel, er berømt allergisk (især plaget af pinefuld kløe “hot spots”). Jeg formoder, at fordi de har været udsat for “desensibiliserede” i forbindelse med deres allergi, er de mere tilbøjelige som en race til at få for kræft. Jeg har set andre dyr med kræft, især hunde, der har en medicinsk historie af “succesfulde desensibilisering” for allergi. Jeg er overbevist om, selvom jeg ikke kan bevise det, at denne proces kan være meget medvirkende.

I min egen praksis, undgå jeg kortison hvis muligt. Hvis et kæledyr virkelig lider, vil jeg administrere en lav dosis af det, bare for at tøjle symptomer og forhindre kæledyret i af forværre dem ved at kradse eller slikke – men det meste af denne indsprøjtning vil indeholde naturlig binyrebark.

For at tage fat på symptomerne, vil jeg injicere en dosis af cutis, en homøopatisk produkt fra det tyske selskab Heel. For nylig har jeg opnået dramatiske resultater ved hjælp af et nyt oral produkt der betegnes som naturlige hydrocortison Dette er indeholdt i en produkt linje for dyr kaldet Pet Health Pharmacy. Produktet er afledt af soja, og den naturlige kortison virker ligeså så godt som den syntetiske version – men helt uden bivirkninger, og uden at fører til stigninger i binyre og leveren blodværdier. Jeg anvender også Betathyme oralt, et supplement, der indeholder en plante-afledt form af kortison, og en kinesisk urt Calles Kai Yeung. Produktet fås både til mennesker og kæledyr i tabletform gennem holistisk dyrlæger og nogle helsebutikker.

(Jeg vil give en tredive pund hund en tablet Betathyme to gange om dagen, og to Kai Yeings tabletter én gang om dagen, for katte vil jeg halvere disse doser.) Jeg vil også give antioxidant enzymer AOX / PLX af Biovet. (Fire tabletter af AOX har samme anti-inflammatore virkning som 2,5 miligrams af prednison, der i øjeblikket er den mest anvendte form for kortison.) Den tilsvarende mærke til katte fra Biovet er Feline Support.

Jeg bruger flere naturlige løsninger så som. Calendula (morgenfrue) der er en af homøopatiens mest effekt svar på allergi-relaterede hudproblemer, jeg bruger en spray kaldet Eco-VW (lavet af Imhotep). Traumeel (Heel) er en god salve til røde pletter, og aloe vera i enhver form er altid hjælpsom.

Afhængigt af kæledyrets symptomer, vil jeg fastsætte en passende homøopatiske middel til at afhjælpe den kroniske allergiske reaktion. For hud allergier, vil jeg bruge BHI’s “Allergi”, fordi en af ingredienserne er homøopatiske histamin. (BHI’s “Skin” og “hår og hud” som også er nyttige.) Virksomheden Dr. Goodpet har to gode produkter der er relevante for allergier: Scratch Free, og Flea Relief (når lopper er allergi ophavsmænd.) Echinacea i kapselform er ligeledes effektivt.

Selv om vi forsøger at bruge det færreste antal produkter for at opnå den reaktion, vi ønsker, har jeg ikke noget problem at sætte et kæledyr på flere af disse præparater, simpelthen fordi chancerne er større for at en af dem vil hjælpe. (Husk: Ligemeget hvor rationel og videnskabelige vestlige medicin hævder at være, kan det ikke fortælle dig præcis, hvad der forårsager eller helbreder allergi mere end jeg eller nogen anden kan. Nature virker under mystiske – og uforudsigelige – måder. Hvorfor ikke øge dine indsatser?) For et kæledyr, der er ramt af allergi, vil jeg administrere kombineret homøopatiske behandlinger så ofte som hver femten minutter, indtil cyklusen af inflammation og kradsen er brudt. Undgå brug af kemiske shampoo (der findes så mange effektive naturlige mærker på markedet).

Du vil bemærke, at alle de ovennævnte løsninger behandler allergiske problemer i huden. Allergier kan fremprovokere alle mulige andre systemiske reaktioner. For betændelse i øret, giver jeg BHI’s “Øre og Betændelse” oralt, og Dr. Goodpet’s Ear Relief lokalt, sommetider tilføjer jeg Seven Forests ‘Forsythia urte tabletter. For conjunctivitis eller klæbende sekret i øjet, giver jeg Similasan “Eye” dråber. For hoste, har vi midler fra Prov. Line og BHI (begge kaldet “Hoste”), samt tre homøopatiske formler fra Similasan. BHI har også et “Astma” homøopatiske middel, og ligeledes en for bronkitis.

Den bedste måde at fortælle om en fødevareallergi er ansvarlig for et kæledyrs fordøjelsesproblemer, er at sætte ham eller hende på en afskaffelse kost. Fodre ham eller hende en streng diæt af kylling, ris, gulerødder, og destilleret vand. Hver uge, tilføj en af de fødevarer, der kan være problemet, og se om der forekommer en reaktion. Hvis det gør, bare fjerne den pågældende fødevare fra kosten, mens du fortsætter med at arbejde på at få ham eller hende allergi-fri. Katte pådrage også allergiske tilstande i huden, og bør behandles på samme måde som hunde (dog som regel gives mindre doser). Hvis allergen er en fødevare, bør katten også tildeles et homøopatiske middel, som anbefalet til hunde, og samtidig sættes på en afskaffelse kost.

Jeg bør nævne, at mange holistiske dyrlæger fremhæver bi-pollen som miraklelmiddel med allergi – især mod allergi fremprovokeret af pollen og bistik svie. Jeg er ikke selv overbevist. Det er rigtigt, at bi-pollen indeholder høje koncentrationer af protein og vil dramatisk påvirke en allergi’s protein-protein reaktion, men resultatet kan være mere betændelse, ikke mindre. Du kan prøve det, hvis du vil, men hvis du gør det, begynder med en meget lav dosis og opbyg dosis gradvist.

Med allergi som med al sygdom, er mit mål at genoprette kroppens metaboliske balance. På grund af den inflammatoriske karakter i allergier, hæmmer produktion i binyrerne af naturlige kortison, behøver de altid støtte. Adrenal kosttilskud er svaret. En af dem jeg ofte bruger er Drenatrophin, fra Standard Process Labs, Miladrene fra Miller, er en anden. Men der er så mange.

Lopper, tæger og flåter

For både hunde og katte, er lopper en næsten uundgåelig irriterende plage. Næppe findes der en kæledyrsejer som ikke har oplevet sin følgesvends ynkeligt kradsen på det lille skadedyr om sommeren eller efteråret. På det tidspunkt det sker, er chancerne for at huset eller lejligheden er befængt med utallige lopper som udbreder sig i tæpper, puder, sengetøj, håndklæder og andre indbydende tekstiler. Ligeså irriterende problemer er, ligeså så overvældende er det at bekæmpe dem hvorfor selv en urte-te-drikkende, yoga-dyrkende vegetar er fristet til at sige: Ikke mere! Giv mig kemikalier! Bomb dem væk!

Lopper, som de fleste parasitter, opsøger svage værter, vis immunsystem vil ikke frastøde dem. De er som små gribbe, kredser over byttet, ventende på den sidste/svageste i flokken.

Når vi giver vor kæledyr kemiske loppeprodukter, svækker vi yderligere deres immun system og efterlader dem endnu mere udsatte for angreb. Vi ved også, at før eller senere vil de udvikle en tolerance over for – og måske endda trives med – uanset hvordan vi kemisk rammer dem ved næste forekomst. De fleste kommercielle loppe produkter indeholder den ene eller anden form for insekticider, der spænder fra toksicitet op til organiske fosfater, der fungerer som nerve gas i at de lammer nervesystemet hos loppen – desværre ikke uden også, at gøre noget ondt hos kæledyr også.

Det første skridt til at behandle lopper, er at erkende, at de ikke forsvinder. Lopper er særligt hårdføre, og de er mange. Hvis en han- og hun-loppe er placeret i et nyt hjem – og med passende mad, så som en hund eller kat, vil de forplante sig til en loppe-befolkning på flere millioner på mindre end en måned.

Den bedste tilgang er ikke at behandle symptomet, men for at behandle årsagen til den allergiske reaktion, som et loppebid stimulerer hos et sårbar kæledyr. Det betyder, at få dit kæledyr sundt nok, til at lopper ikke vil forårsage nogen reaktion hos ham eller hende – og i sidste ende til at lopper ikke vil have nogen interesse i hende eller ham.

Fint, siger du, men hvad med det loppeangreb mit kæledyr har lige nu? Jeg er helhedsorienteret, men ikke helligere end du er: Hvis et kæledyr virkelig lider, og hvis flere af de forskellige tilgængelige ugiftige produkter ikke har virket, vil jeg anbefale en ejer til en af de kemiske behandlinger, bare for at bryde cyklussen med mere bid og kradsen.

Inden kemisk behandling vil jeg anbefale, at en ejer vælger et produkt som indeholder citrus-baseret d-limonen. som er en “urte insektgift.” En spray jeg opbevarer i mit eget hjem er Quantum’s “Flea & Tick” . Den indeholder urter erigeron (loppe bane). “Flea & Tick” indeholder også rose geranium, som er en af de effektive krydsrepellenter. I meget sjældne tilfælde hvor ikke andet virker kan jeg anbefale Front Line, eller Advantage, som er to af de mere populære mærker, men anbefaler ikke disse uden bæven.

I alle tilfælde anbefaler jeg to naturlige stoffer: hvidløg og ølgær. Begge udskiller lugte eller smag, der modvirker lopper. Hvidløg er så tæt på et universalmiddel, som et naturprodukt kan være. Riv eller snit et fed eller to i hvert måltid, både for at bekæmpe lopper og for den almindelige sundhed. Tilsæt en spiseskefuld ølgær (en halv spiseskefuld til små hunde og til katte). Hver dag eller hver anden dag drysses også ølgær på dit kæledyrs pels, som du arbejder ind i pelsen med hænderne. Vær sikker på at få ham eller hende ud af huset på det tidspunkt, da lopperne kan drysse af ham eller hende.

Blandt de mange plantestofmpræparater som kan være nyttige mod lopper hælder jeg til Earth Animal’s Herbal Internal Powder, en pulveriseret blanding af naturlige ingredienser som indeholder hvidløg samt lucerne, malurt og yellowdock, og pennyroyal. Drys rigeligt af pulveret på din kæledyrs mad – lugter så godt at du får lyst til at drysse den på din egen mad! (Jeg gør det på kogt pasta.) Det vil frastøde lopper uden at såre dit kæledyr. Et andet produkt med højt indhold af hvidløg og ølgær er Internal Powder (Earth Animal).

Det mest effektive produkt jeg har set er Borax pulver (oprindeligt fra et selskab, kaldet Flea Busters), som hjælper med at udrydde lopper fra hjemmet på en ugiftig måde. I teorien burde et kæledyrs smag af hvidløg og ølgær afvise alle lopper og således ikke medføre nogen lopper kommer ind i huset. Men typisk kan et par lopper komme ind alligevel – og så ved vi hvad der sker.

For at holde dem fra at bosætte sig, skal en ejer være absolut årvågen. Gulve, textiler kæledyrs seng og gulvtæpper bør tørvaskes en gang om ugen. Disse ting kan synes tidskrævende, men når det ledsages af en god kost, vil fantastiske ting ske, billioner af lopper vil stikke halen mellem benene og søge mindre sunde dyr – og mindre duftende! – end din egen

Kilde: Dyrlæge Martin Goldstein